Hvorfor hedder det "halvtredsindstyvende", for 50 er jo ikke halvdelen af 60?

Jeg kan godt forstå mange er forundret over, hvordan det hænger sammen.

Forklaringen er den enkle, som skal findes i brugen af sproget fra gamle dage. Halvtreds skal ikke forstås som halvdelen af 60. Når vi udtaler ordet, så trække vi "s" med over, men "s" hører slet ikke til der. det kommer vi til.

"Halvtred" er en forkortelse af halvtredje, der i gamle dage betød halvdelen af den tredje, dvs. 2½.
"Sind" er et tilsvarende gammelt ord for "gange", og tyvende er selvfølgelig 20!

Så halvtredsindstyvende betyder altså 2½ x 20 =50

Enkelt, men ikke indlysende! 😉

Hvornår kan du udskifte "som" med "der"?

Vi bruger "som" og "der" til at vise hen til noget andet. I mange situationer kan de udskiftes, men ikke altid.
Det kommer an på, hvordan sætningen er opbygget.
    a) Hvis som og der optræder som grundled (subjekt) i sætningen, kan de udskiftes med hinanden:
Eksempel 1: Han har købt et par bukser, som allerede er gået i stykker.
    eller
Eksempel 2: Han har købt et par bukser, der allerede er gået i stykker.
    b) Hvorimod kun som kan bruges, hvis det optræder som genstandsled (objekt) i sætningen:
Eksempel 3: Han har købt et par bukser, som han har gjort i stykker.

Derimod går følgende ikke:
Eksempel 3: Han har købt et par bukser, der han har gjort i stykker.

Du kan finde øvelser her!

Hvorfor er det så svært for udlændinge at skelne mellem "på" og "i"?

Jeg er så heldig at have en kinesisk svigerdatter, der i øvrigt er ferm til at lave sushi. Hun kom forleden og spurgte mig, om jeg ikke kunne komme med nogle regler for brugen af på og i. Jeg forsøgte mig frem, men så gik det op for mig, at jeg hellere måtte lave en side til kongevej.dk, som omhandlede problemet, og hvor der var øvelser til at teste sin viden på.

Du kan finde teori og øvelser her.

Hvorfor er det en god idé at arbejde med stavelsesdeling?

For et par uger siden skrev jeg om, hvorfor det var en god idé at arbejde med morfemdeling? Morfemdeling er en nyere stavemetode, du kan bruge, når stavelsesdeling ikke virker, fordi du ikke kan afgøre bogstaverne. Det sker, fordi du begynder at sluge bogstaverne eller en hel stavelse (tryksvage), ikke kan høre dem (stumt), smider dem væk eller er med vokalskifte (kort vokal):

Ex: "hør'" i stedet for "hører", "godt", selvføl(ge)i eller ven [væn]

Men er det, det samme som at sige, at stavelsesdeling sket ikke dur?


Nej, selvfølgelig ikke!
I mange år var stavelsesdeling den måde, man tit greb stavningen an på. Når børnene begyndte i skolen, lærte de at klappe ordene, fx:

 ko-lo-ni-ha-ve-hus.

uden at de vidste, hvad stavelsesdeling var. 

Det er ikke længe siden, mit lille barnebarn på 8 år sad på bagsædet af min bil og klappede ord, og hvor hun bad om, at jeg bekræftede at det var rigtigt, det hun gjorde. Men hun kendte ikke ordet stavelse endnu. Man kan nemlig godt lære stavelsesdeling uden at kende begrebet!

Stavelsesdeling bygger på, at du kan "høre" alle lydene i et ord, men vi kan kun høre vokalerne, for konsonanterne er luftstrømme (ex p - k) eller at man hæmmer disse (m - v). Et bedre udtryk ville være "at identificere" hvert bogstav.

Vi finder antallet af stavelser ved at tælle vokalerne, men det forudsætter, at vi kan høre dem.

Det giver derfor god mening i indskolingen at arbejde med stavelsesdeling, fordi man arbejder med et let ordforråd, ofte lydret, men for voksne, danskere og udlændinge, der tit har et meget større ordforråd, så er det straks vanskeligere, fordi de ikke kan forstå, hvorfor stavelsesdeling ikke passer på ordene, og netop udlændinge har vanskeligt ved at forstå, hvornår en stavelse ender, og hvornår en ny begynder.

Løsningen for begge grupper voksne er, lige som hos børnene at starte med små lydrette ord, bygge mere på og senere gå over til undtagelserne, og dermed også begynde at bruge morfemdeling  som supplement! Har du begge værktøjer i kassen, så bør du kunne løse de fleste udfordringer.

Du kan læse teori om stavelsesdeling og lave øvelser her.

Hvorfor er dansk så svært at skrive? - 3 - Tryksvage endelser

Et andet af problemerne i dansk er, når man ikke kan høre forskel på endelser. Derved kommer man tit til at vælge forkert. Jeg ser fejlene mange gange i aviser, mødereferater, læserbreve, mm. Det er altså en hyppig fejl.

Prøv at udtale disse sætninger for dig selv, som du normalt ville gøre. Du skal lægge mærke til de fremhævede ord.

Eksempel 1:

Hun havde en vare i kurven.
Hun havde nogle varer i kurven.

Eksempel 2:

Hun kører en tur i sin bil.
Hun skal ud at køre en tur i sin bil.

I eksempel 1 er der tale om et navneord (Substantiv) i ental (vare) og flertal (varer).
I eksempel 2 er der tale om et udsagnsord (verbum) i nutid (kører) og i navnemåde (køre).

Det, der er fælles for dem, er endelserne "-re/-rer". Disse endelser kaldes tryksvage, fordi de udtales på en sådan måde, at der ikke kan høres forskel på dem.

Andre eksempler kunne være:

Navneord: hare/harer, båre/bårer, tåre/tårer.

Udsagnsord: røre/rører, høre/hører, reparere/reparerer.

Løsningsforslag:

Ved navneord: talord (en, to , tre) og mængdeord (mange, nogle) stillet foran kan afgøre, om det er ental eller flertal, men vi har også flertalsord, fx "døre", der også en der på "e", så hvis du ikke kender ordene alt for godt, vil det være en god idé at slå ordene op i en ordbog for at være sikker.

Ved udsagnsord er det noget lettere, idet nutid kan udskiftes med datid:

Hun kører en tur i sin bil.
Hun kørte en tur i sin bil.

Hvis man kan det, så skal der bruges nutid.

Hun skal ud at køre en tur i sin bil.
Hun skal ud at kørte en tur i sin bil.

Her kan det ikke lade sig gøre, så derfor navnemåde, der i øvrigt også udløses af "at".

Øvelse og lidt mere teori her.

Hvorfor er dansk så svært at skrive? - 2 - Sammentrækninger

I det foregående indlæg skrev jeg om vokalers indflydelse på vores stavning. I dette indlæg vil jeg berøre det, som jeg kaldte at "klaske" ordene sammen. Bemærk, at når der er tale om udtale, altså lyd, så vil teksten være anbragt i [firkant paranteser].

At klaske ordene sammen - sammentrækninger

Et eksempel:

[vedohakaf?]

Hvis du så det udtalte på skrift, ville du sige, at der er 4 vokaler, altså et ord med 4 stavelser:

[ve-do-ha-kaf?]

Men i stedet er det en sammentrækning af 4 ord:

Vil du have kaffe?

Hvorfor sker det?

Det sker, fordi vi taler hurtigt, smider derfor bogstaver og stavelser væk, samt ændrer udtalen af bogstaver, og når du hører det i din opvækst, så lærer du, at det er den måde, vi snakker på. Så mundtligt giver det ikke problemer. Men når vi skal omsætte udtalen til skrift, så kommer problemerne, især hvis du er udlænding, der ikke har den lange baggrundserfaring for udtale som en dansker har.

Et andet eksempel kunne være [Jaasyida.] To x "a" betyder, at den udtales langt. Bemærk at "jeg" er blevet til [ja]! Når jeg lytter til personer, så er udtalen ofte [ja], men spørger jeg dem, benægter de, og holder fast ved "jeg". Men prøv at lytte selv!

Gennem folkeskolens undervisning i de små klasser lærer du, at komme rundt om problemet, men da jeg var barn, så måtte jeg slås med den ekstra dimension, for jeg havde lært sønderjysk dialekt. Jeg havde svært ved at forstå, at [kridtbar] var en trillebør, et ord som jeg ikke lærte at kende, før jeg kom i skole. Så dialekt kan altså også være en blokering, du skal komme rundt om.

Jeg arbejdede på et tidspunkt 3 år på en sprogskole i Aabenraa, og mange gange sagde kursisterne til mig, at det dansk de lærte hos mig, ikke var det samme, som de snakkede i butikkerne, for i Sønderjylland blive "jeg" til "a" eller "æ", og skal det blive helt langhåret, så kan der skrives en sætning kun ved hjælp af vokaler:

A æ u o æ ø i æ å.

God fornøjelse med oversættelsen! :-)

Hvorfor er dansk så svært at skrive? - 1 - Vokaler

Mange mennesker, især udlændinge, synes, at dansk er det sværeste sprog i verden, når det skal skrives? Hvorfor mon det? Et af svarene er, at vi udtaler ordene andersledes end vi skriver dem. Et andet svar er, at i snupper endelser eller klasker flere ord sammen, så man tror, det er stavelser i stedet for ord. Bliv klogere på det her:

Hvorfor udtaler vi ordene anderledes?

Lad mig starte med et eksempel:

hønsene

Hvor mange "ø"-er kan du høre i ordet? 

3?

Ja, det er helt rigtigt! "e"-erne laves om til "ø".

Men ø-et har en dybere tone en i ordet "sø". I lydsprog ville vi skrive [hönsönö].
Ikke noget under, at det er svært, når to bogstaver kan have samme lyd.

Vi har ni vokaler:

i e æ a - y ø - u o å

De er ikke skrevet op alfabetisk, men som lydene udtales i munden, altså i 3 grupper. 

Vokalerne kan udtales forskelligt, fx med lang lyd eller kort lyd. derved kan vi skille efter betydning. 

Eksempler: hele - Helle, bilen - billen, vener - venner.

Generel kan vi dele ordene op i  3 principper efter vokalerne:

a) Ord med lange vokaler, der skrives som de lyder. Ex:  is, sele, sæl, sal, lys, løs, lus, sol, sål. De er således meget lette at stave.

b) Ord med kort vokal, der skrives som de lyder. Ex: trisse, hætte, satte, bygge, løkke, dulle.

c) Ord med kort vokal, der skifter lyd. :Ex: ikke, ven, frem, kysse, lukke, godt.

I det sidste princip sker lydændringen inden for  gruppen, aldrig på tværs af grupperne. Derfor taler man om en vokaltrappe.

Bliv klogere på lydene og lav nogle øvelser her:

Vokaler

Er du usikker på vokalerne, så spil:

Vokalsoduko

Søndag den 10. april 2018

Hedder det: "Jeg for en ny bil!" eller "jeg får en ny bil!"? Hvordan kender du forskel?

Er du en af dem, der har svært ved at skelne mellem, hvornår ordet skal med med "o" eller "å"? Så er der et forslag til løsning her:

Regel: Hvis du kan erstatte ordet med fik, så skal det skrives som får! Her er nogle eksempler:

a) Jeg fik en ny bil!

Ja, det er helt rigtigt. Det rigtige er så: Jeg får en ny bil!

b) Jeg skal ud fik at gå en tur.

Nej, det lyder ikke rigtigt, altså skal ordet skrives som "for": Jeg skal ud for at gå en tur!

Så kan du bruge reglen, så burde problemet være løst, men du kan få lidt mere viden, samt lave nogle øvelser på dette link:

For eller får?

Fredag den 26. januar 2018

Hvornår er resten en rest, der er tilbage og ikke det, man har spist?

Jeg forbinder normalt ordet "en rest", som det der er tilbage af en ret, nogle opgaver, tid eller nogle udfordringer.

Vi kender ytringer som:
"Hvis du skræller kartoflerne, så ordner jeg resten?"
"Kan du ikke have resten? Der er kun en lille bøf tilbage!"

Her er vi ikke i tvivl om, at der er tale om noget, der kommer efter at noget er spist eller mangler at blive lavet.
Men i dag på vej i bil, hørte jeg et interview i radioen med Caroline Wozniacki, der måske kan vinde sin første Grand Slam titel nogensinde i badminton. Hun blev spurgt om, hvordan hun ville spille finalen? Hun svarede, at hun ville gøre det på samme måde, som hun havde gjort i "resten af turneringen. Altså i de allerede spillede kampe.

Nu ved vi godt, at når vi snakker, så bruger vi sproget, og selvfølgelig kan det være, at det er en fortalelse, når hun bliver afkrævet et hurtigt svar, men det kunne også være, at anvendelsesmåden af "resten" er ændret med tiden, ligesom betydningen af ordet "bjørnetjeneste", der i gamle dage betød, at den hjælp, man gav en person, var til ulempe, men som i dag opfattes som god hjælp.

Men betydningen i ordbogen er ikke til at tage fejl af:

 Den danske Ordbog: rest

God weekend