Hvorfor er dansk så svært at skrive? - 1 - Vokaler

Mange mennesker, især udlændinge, synes, at dansk er det sværeste sprog i verden, når det skal skrives? Hvorfor mon det? Et af svarene er, at vi udtaler ordene andersledes end vi skriver dem. Et andet svar er, at i snupper endelser eller klasker flere ord sammen, så man tror, det er stavelser i stedet for ord. Bliv klogere på det her:

Hvorfor udtaler vi ordene anderledes?

Lad mig starte med et eksempel:

hønsene

Hvor mange "ø"-er kan du høre i ordet? 

3?

Ja, det er helt rigtigt! "e"-erne laves om til "ø".

Men ø-et har en dybere tone en i ordet "sø". I lydsprog ville vi skrive [hönsönö].
Ikke noget under, at det er svært, når to bogstaver kan have samme lyd.

Vi har ni vokaler:

i e æ a - y ø - u o å

De er ikke skrevet op alfabetisk, men som lydene udtales i munden, altså i 3 grupper. 

Vokalerne kan udtales forskelligt, fx med lang lyd eller kort lyd. derved kan vi skille efter betydning. 

Eksempler: hele - Helle, bilen - billen, vener - venner.

Generel kan vi dele ordene op i  3 principper efter vokalerne:

a) Ord med lange vokaler, der skrives som de lyder. Ex:  is, sele, sæl, sal, lys, løs, lus, sol, sål. De er således meget lette at stave.

b) Ord med kort vokal, der skrives som de lyder. Ex: trisse, hætte, satte, bygge, løkke, dulle.

c) Ord med kort vokal, der skifter lyd. :Ex: ikke, ven, frem, kysse, lukke, godt.

I det sidste princip sker lydændringen inden for  gruppen, aldrig på tværs af grupperne. Derfor taler man om en vokaltrappe.

Bliv klogere på lydene og lav nogle øvelser her:

Vokaler

Er du usikker på vokalerne, så spil:

Vokalsoduko

Søndag den 10. april 2018

Hedder det: "Jeg for en ny bil!" eller "jeg får en ny bil!"? Hvordan kender du forskel?

Er du en af dem, der har svært ved at skelne mellem, hvornår ordet skal med med "o" eller "å"? Så er der et forslag til løsning her:

Regel: Hvis du kan erstatte ordet med fik, så skal det skrives som får! Her er nogle eksempler:

a) Jeg fik en ny bil!

Ja, det er helt rigtigt. Det rigtige er så: Jeg får en ny bil!

b) Jeg skal ud fik at gå en tur.

Nej, det lyder ikke rigtigt, altså skal ordet skrives som "for": Jeg skal ud for at gå en tur!

Så kan du bruge reglen, så burde problemet være løst, men du kan få lidt mere viden, samt lave nogle øvelser på dette link:

For eller får?

Fredag den 26. januar 2018

Hvornår er resten en rest, der er tilbage og ikke det, man har spist?

Jeg forbinder normalt ordet "en rest", som det der er tilbage af en ret, nogle opgaver, tid eller nogle udfordringer.

Vi kender ytringer som:
"Hvis du skræller kartoflerne, så ordner jeg resten?"
"Kan du ikke have resten? Der er kun en lille bøf tilbage!"

Her er vi ikke i tvivl om, at der er tale om noget, der kommer efter at noget er spist eller mangler at blive lavet.
Men i dag på vej i bil, hørte jeg et interview i radioen med Caroline Wozniacki, der måske kan vinde sin første Grand Slam titel nogensinde i badminton. Hun blev spurgt om, hvordan hun ville spille finalen? Hun svarede, at hun ville gøre det på samme måde, som hun havde gjort i "resten af turneringen. Altså i de allerede spillede kampe.

Nu ved vi godt, at når vi snakker, så bruger vi sproget, og selvfølgelig kan det være, at det er en fortalelse, når hun bliver afkrævet et hurtigt svar, men det kunne også være, at anvendelsesmåden af "resten" er ændret med tiden, ligesom betydningen af ordet "bjørnetjeneste", der i gamle dage betød, at den hjælp, man gav en person, var til ulempe, men som i dag opfattes som god hjælp.

Men betydningen i ordbogen er ikke til at tage fejl af:

 Den danske Ordbog: rest

God weekend