Ex: "hør'" i stedet for "hører", "godt", selvføl(ge)i eller ven [væn]
Men er det, det samme som at sige, at stavelsesdeling sket ikke dur?
Nej, selvfølgelig ikke!
I mange år var stavelsesdeling den måde, man tit greb stavningen an på. Når børnene begyndte i skolen, lærte de at klappe ordene, fx:
ko-lo-ni-ha-ve-hus.
uden at de vidste, hvad stavelsesdeling var.
Det er ikke længe siden, mit lille barnebarn på 8 år sad på bagsædet af min bil og klappede ord, og hvor hun bad om, at jeg bekræftede at det var rigtigt, det hun gjorde. Men hun kendte ikke ordet stavelse endnu. Man kan nemlig godt lære stavelsesdeling uden at kende begrebet!
Stavelsesdeling bygger på, at du kan "høre" alle lydene i et ord, men vi kan kun høre vokalerne, for konsonanterne er luftstrømme (ex p - k) eller at man hæmmer disse (m - v). Et bedre udtryk ville være "at identificere" hvert bogstav.
Vi finder antallet af stavelser ved at tælle vokalerne, men det forudsætter, at vi kan høre dem.
Det giver derfor god mening i indskolingen at arbejde med stavelsesdeling, fordi man arbejder med et let ordforråd, ofte lydret, men for voksne, danskere og udlændinge, der tit har et meget større ordforråd, så er det straks vanskeligere, fordi de ikke kan forstå, hvorfor stavelsesdeling ikke passer på ordene, og netop udlændinge har vanskeligt ved at forstå, hvornår en stavelse ender, og hvornår en ny begynder.
Løsningen for begge grupper voksne er, lige som hos børnene at starte med små lydrette ord, bygge mere på og senere gå over til undtagelserne, og dermed også begynde at bruge morfemdeling som supplement! Har du begge værktøjer i kassen, så bør du kunne løse de fleste udfordringer.
Du kan læse teori om stavelsesdeling og lave øvelser her.