mandag den 23. april 2018

Hvorfor er dansk så svært at skrive? - 3 - Tryksvage endelser

Et andet af problemerne i dansk er, når man ikke kan høre forskel på endelser. Derved kommer man tit til at vælge forkert. Jeg ser fejlene mange gange i aviser, mødereferater, læserbreve, mm. Det er altså en hyppig fejl.

Prøv at udtale disse sætninger for dig selv, som du normalt ville gøre. Du skal lægge mærke til de fremhævede ord.

Eksempel 1:

Hun havde en vare i kurven.
Hun havde nogle varer i kurven.

Eksempel 2:

Hun kører en tur i sin bil.
Hun skal ud at køre en tur i sin bil.

I eksempel 1 er der tale om et navneord (Substantiv) i ental (vare) og flertal (varer).
I eksempel 2 er der tale om et udsagnsord (verbum) i nutid (kører) og i navnemåde (køre).

Det, der er fælles for dem, er endelserne "-re/-rer". Disse endelser kaldes tryksvage, fordi de udtales på en sådan måde, at der ikke kan høres forskel på dem.

Andre eksempler kunne være:

Navneord: hare/harer, båre/bårer, tåre/tårer.

Udsagnsord: røre/rører, høre/hører, reparere/reparerer.

Løsningsforslag:

Ved navneord: talord (en, to , tre) og mængdeord (mange, nogle) stillet foran kan afgøre, om det er ental eller flertal, men vi har også flertalsord, fx "døre", der også en der på "e", så hvis du ikke kender ordene alt for godt, vil det være en god idé at slå ordene op i en ordbog for at være sikker.

Ved udsagnsord er det noget lettere, idet nutid kan udskiftes med datid:

Hun kører en tur i sin bil.
Hun kørte en tur i sin bil.

Hvis man kan det, så skal der bruges nutid.

Hun skal ud at køre en tur i sin bil.
Hun skal ud at kørte en tur i sin bil.

Her kan det ikke lade sig gøre, så derfor navnemåde, der i øvrigt også udløses af "at".

Øvelse og lidt mere teori her.

søndag den 15. april 2018

Hvorfor er dansk så svært at skrive? - 2 - Sammentrækninger

I det foregående indlæg skrev jeg om vokalers indflydelse på vores stavning. I dette indlæg vil jeg berøre det, som jeg kaldte at "klaske" ordene sammen. Bemærk, at når der er tale om udtale, altså lyd, så vil teksten være anbragt i [firkant paranteser].

At klaske ordene sammen - sammentrækninger

Et eksempel:

[vedohakaf?]

Hvis du så det udtalte på skrift, ville du sige, at der er 4 vokaler, altså et ord med 4 stavelser:

[ve-do-ha-kaf?]

Men i stedet er det en sammentrækning af 4 ord:

Vil du have kaffe?
Hvorfor sker det?

Det sker, fordi vi taler hurtigt, smider derfor bogstaver og stavelser væk, samt ændrer udtalen af bogstaver, og når du hører det i din opvækst, så lærer du, at det er den måde, vi snakker på. Så mundtligt giver det ikke problemer. Men når vi skal omsætte udtalen til skrift, så kommer problemerne, især hvis du er udlænding, der ikke har den lange baggrundserfaring for udtale som en dansker har.

Et andet eksempel kunne være [Jaasyida.] To x "a" betyder, at den udtales langt. Bemærk at "jeg" er blevet til [ja]! Når jeg lytter til personer, så er udtalen ofte [ja], men spørger jeg dem, benægter de, og holder fast ved "jeg". Men prøv at lytte selv!

Gennem folkeskolens undervisning i de små klasser lærer du, at komme rundt om problemet, men da jeg var barn, så måtte jeg slås med den ekstra dimension, for jeg havde lært sønderjysk dialekt. Jeg havde svært ved at forstå, at [kridtbar] var en trillebør, et ord som jeg ikke lærte at kende, før jeg kom i skole. Så dialekt kan altså også være en blokering, du skal komme rundt om.

Jeg arbejdede på et tidspunkt 3 år på en sprogskole i Aabenraa, og mange gange sagde kursisterne til mig, at det dansk de lærte hos mig, ikke var det samme, som de snakkede i butikkerne, for i Sønderjylland blive "jeg" til "a" eller "æ", og skal det blive helt langhåret, så kan der skrives en sætning kun ved hjælp af vokaler:

A æ u o æ ø i æ å.

God fornøjelse med oversættelsen! :-)

søndag den 8. april 2018

Hvorfor er dansk så svært at skrive? - 1 - Vokaler

Mange mennesker, især udlændinge, synes, at dansk er det sværeste sprog i verden, når det skal skrives? Hvorfor mon det? Et af svarene er, at vi udtaler ordene andersledes end vi skriver dem. Et andet svar er, at i snupper endelser eller klasker flere ord sammen, så man tror, det er stavelser i stedet for ord. Bliv klogere på det her:

Hvorfor udtaler vi ordene anderledes?
Lad mig starte med et eksempel:

hønsene

Hvor mange "ø"-er kan du høre i ordet? 
3?
Ja, det er helt rigtigt! "e"-erne laves om til "ø".
Men ø-et har en dybere tone en i ordet "sø". I lydsprog ville vi skrive [hönsönö].
Ikke noget under, at det er svært, når to bogstaver kan have samme lyd.

Vi har ni vokaler:
i e æ a - y ø - u o å

De er ikke skrevet op alfabetisk, men som lydene udtales i munden, altså i 3 grupper. 
Vokalerne kan udtales forskelligt, fx med lang lyd eller kort lyd. derved kan vi skille efter betydning. 
Eksempler: hele - Helle, bilen - billen, vener - venner.

Generel kan vi dele ordene op i  3 principper efter vokalerne:

a) Ord med lange vokaler, der skrives som de lyder. Ex:  is, sele, sæl, sal, lys, løs, lus, sol, sål. De er således meget lette at stave.

b) Ord med kort vokal, der skrives som de lyder. Ex: trisse, hætte, satte, bygge, løkke, dulle.

c) Ord med kort vokal, der skifter lyd. :Ex: ikke, ven, frem, kysse, lukke, godt.

I det sidste princip sker lydændringen inden for  gruppen, aldrig på tværs af grupperne. Derfor taler man om en vokaltrappe.

Bliv klogere på lydene og lav nogle øvelser her:


Er du usikker på vokalerne, så spil:






Søndag den 10. april 2018

Hedder det: "Jeg for en ny bil!" eller "jeg får en ny bil!"? Hvordan kender du forskel?

Er du en af dem, der har svært ved at skelne mellem, hvornår ordet skal med med "o" eller "å"? Så er der et forslag til løsning her:


Regel: Hvis du kan erstatte ordet med fik, så skal det skrives som får! Her er nogle eksempler:

a) Jeg fik en ny bil!

Ja, det er helt rigtigt. Det rigtige er så: Jeg får en ny bil!

b) Jeg skal ud fik at gå en tur.

Nej, det lyder ikke rigtigt, altså skal ordet skrives som "for": Jeg skal ud for at gå en tur!

Så kan du bruge reglen, så burde problemet være løst, men du kan få lidt mere viden, samt lave nogle øvelser på dette link:


Fredag den 26. januar 2018

Hvornår er resten en rest, der er tilbage og ikke det, man har spist?

Jeg forbinder normalt ordet "en rest", som det der er tilbage af en ret, nogle opgaver, tid eller nogle udfordringer.

Vi kender ytringer som:
"Hvis du skræller kartoflerne, så ordner jeg resten?"
"Kan du ikke have resten? Der er kun en lille bøf tilbage!"

Her er vi ikke i tvivl om, at der er tale om noget, der kommer efter at noget er spist eller mangler at blive lavet.
Men i dag på vej i bil, hørte jeg et interview i radioen med Caroline Wozniacki, der måske kan vinde sin første Grand Slam titel nogensinde i badminton. Hun blev spurgt om, hvordan hun ville spille finalen? Hun svarede, at hun ville gøre det på samme måde, som hun havde gjort i "resten af turneringen. Altså i de allerede spillede kampe.

Nu ved vi godt, at når vi snakker, så bruger vi sproget, og selvfølgelig kan det være, at det er en fortalelse, når hun bliver afkrævet et hurtigt svar, men det kunne også være, at anvendelsesmåden af "resten" er ændret med tiden, ligesom betydningen af ordet "bjørnetjeneste", der i gamle dage betød, at den hjælp, man gav en person, var til ulempe, men som i dag opfattes som god hjælp.

Men betydningen i ordbogen er ikke til at tage fejl af:

 Den danske Ordbog: rest

God weekend


torsdag den 29. marts 2018

Hedder det: "Jeg for en ny bil!" eller "jeg får en ny bil!"? Hvordan kender du forskel?

Er du en af dem, der har svært ved at skelne mellem, hvornår ordet skal med med "o" eller "å"? Så er der et forslag til løsning her:


Regel: Hvis du kan erstatte ordet med fik, så skal det skrives som får! Her er nogle eksempler:

a) Jeg fik en ny bil!

Ja, det er helt rigtigt. Det rigtige er så: Jeg får en ny bil!

b) Jeg skal ud fik at gå en tur.

Nej, det lyder ikke rigtigt, altså skal ordet skrives som "for": Jeg skal ud for at gå en tur!

Så kan du bruge reglen, så burde problemet være løst, men du kan få lidt mere viden, samt lave nogle øvelser på dette link:

For eller får?

tirsdag den 13. marts 2018

Ord, der forsvinder ud af sproget!

Jeg overhørte min kollega, Arne, snakke med sin sidemand omkring Egennavne og og navneord igår, og derfor stillede jeg ham to sætninger, hvor han skulle afgøre om det var et egenavn eller et navneord:

I det hus bor der en Hansen!
På vejen bor der flere Hansener!

eller

I det hus bor der en hansen!
På vejen bor der flere hansener!

Jeg lader det være op til læseren og afgøre, hvilken ordklasse, der er rigtigt!

Men i forbindelse med snakken kom han ind på, at ordet "telefonere" var på vej ud, fordi fastnettelefoner mere og mere forsvinder til fordel for mobiler og de mere internetbaserede tjenester: Skype, Facetime, Messenger, og lignende.

Derpå viste han mig en hjemmeside med ord, der ikke er så hyppige mere:

Gamle ord, der vises alt for lidt.

I listen over ord fandtes "telefonere", men også fx "charlatan", "gavtyv" og "opsang", som jeg ikke lige syntes var ord, der var for gamle, men så tænkte jeg, at jeg er 65 år nu og kan stadig huske ord fra min barndom. Dvs jeg ved de eksisterer, men bruger jeg dem selv nu? For de unge i dag vil mange af ordene sikkert være ukendte eller erstattet med andre. fx bruger vi idag "fest" i stedet for "kalas".

Listen er meget sjov, og i hvert fald et af ordene har jeg set i en ordforrådstest, der bruges i dag til at sortere kursister efter niveau.

Men kig selv og mor jer! 😀

fredag den 2. marts 2018

Hvorfor er det en god idé at arbejde med morfemdeling?

I mange år var stavelsesdeling den måde, man tit greb stavning an på. Når børnene begyndte i skolen, lærte de at klappe stavelserne, fx:

 ko-lo-ni-ha-ve-hus.

Stavelsesdeling bygger på, at man kan "høre" alle lydene i et ord, men vi kan kun høre vokalerne, for konsonanterne er luftstrømme (ex p - k)eller at man hæmmer disse (m - v). Et bedre udtryk ville være "at identificere" hvert bogstav.

Vi finder antallet af stavelser ved at tælle vokalerne, men det forudsætter, at vi kan høre dem.

Så længe vi kan identificere bogstaverne, går det rigtigt godt, men når vi begynder at sluge dem eller en hel stavelse (tryksvage), ikke kan identificere dem (stumt), smide dem væk, vokalskifte (kort vokal):

ex "hør'" i stedet for "hører", "godt", selvføl(ge)i eller ven [væn]

så kommer stavelsesdeling til kort.

For at løse disse problemer, er der udtænkt en ny metode: Morfemdeling.

Ordet morfem betyder betydningsdel, og et ord kan derfor bestå af flere betydningsdele.

Den korteste version af ordet, ofte omtalt som "stammen" eller "roden", kaldes for et rodmorfem.

Hvis du sætter noget foran eller bagpå, kaldes det forstavelse eller efterstavelse

Flere rodmorfemer kan sættes sammen ved hjælper af "klisterbogstaver", ofte "e", "s" eller "n".

Så kommer der bøjninger, der enten kan stå alene eller være delt i flere.

Til sidst kan der komme et ejefalds "s", der betegner, at man ejer noget.


Lad og fx kigge på ordet

forelskelsens

som er et navneord.

Hvis jeg deler det i stavelser ser det således ud: for - el - skel-sens

Men hvis jeg deler det i morfemer, så kigger jeg på betydningen: for - elsk - else - n - s

for = forstavelse
elsk = rodmorfem (udsangsord)
else = efterstavelse
n = bøjning (navneord, ental, bestemt form)
s = ejefald

Ved at lære at tænke ordet på denne måde, kan du komme ovennævnte problemer til livs.

Et andet eksempel kun være ordet

godt

Inde i ordet har du et stumt d! Hvorfor skal det overhovedet være der, når det ikke kan høres?

Det skal del, fordi ordet "godt" stammer fra rodmorfemet "god"! Og her er der jo "d".

Regel 1: Et rodmorfem staves ens i alle bøjningsformer af og sammensætninger med ordet.

Derfor skal "d" både være i "godtfolk" og i "forgodtbefindende"!


Prøv at udtale ordet "lag" og ordet "kage" hver for sig. Derefter sætter du dem sammen til "lagkage"!
Hvad sket der med "lag"?
Du må konstatere at udtalen [lag] ændres til [lau], hvorfor skal det så ikke staves "laukage"?
Det skal det ikke, fordi "[lau]" er rodmorfemet "lag", og stavemåden skal ifølge regel nr 1 ikke ændres, selv om det sættes sammen med et andet rodmorfem. Altså kan vi udvide reglen til:

Regel 2:  Et rodmorfem staves ens i alle bøjningsformer af og sammensætninger med ordet, også selv om udtalen ændres.

I ordet "vandhane" skal der være et "d", fordi ordet har noget at gøre med det vand, vi drikker? Hvad så med "vanartet"? Her skal der ikke være "d", fordi ordet har noget at gøre med, hvordan vi opfører os, og har altså ikke med det vand, vi drikker. Altså er "van-" en forstavelse!


Du kan se mere om fordele og ulemper ved stavelsesdeling og morfemdeling her.

Kursus i stavelsesdeling.

Kursus i morfemdeling.




tirsdag den 13. februar 2018

Når ting forsvinder i dybet!




Da nogle af indlæggene omkring ord og vendinger kan forsvinde i dybet, har jeg valgt at oprette et område, der hedder Stof om dansk, hvortil jeg vil flytte information fra nogle af indlæggene, så det skulle være lettere at genfinde, end når det forsvinder i dybet!

Indlægget om "Rest" er således flyttet over i en side i højre del af bloggen, der hedder Tanker om ord og vendinger. Senere vil der komme mere til.

På grund af de store udfordringer, der har været i mit arbejdsliv på VUC Syd, samtidig med jeg har forsøgt at lave øvelser til Kongevej.dk, er bloggen blevet forsømt, men i og med, jeg snart går på pension, så får jeg tid til at lægge mere arbejde i den, og det tror jeg bliver rigtigt godt!




tirsdag den 6. februar 2018

Nye opgaver i emnet sætninger. Mest for kursister af anden etnisk herkomst end dansk.

Emnet "sætninger" er blevet opdateret med ny teori og nye øvelser (ca 140 stk). De kan tilgås fra både Uglemenu og fra iPadmenu.

fredag den 26. januar 2018

Hvornår er resten en rest, der er tilbage og ikke det, man har spist?

Jeg forbinder normalt ordet "en rest", som det der er tilbage af en ret, nogle opgaver, tid eller nogle udfordringer.

Vi kender ytringer som:
"Hvis du skræller kartoflerne, så ordner jeg resten?"
"Kan du ikke have resten? Der er kun en lille bøf tilbage!"

Her er vi ikke i tvivl om, at der er tale om noget, der kommer efter at noget er spist eller mangler at blive lavet.
Men i dag på vej i bil, hørte jeg et interview i radioen med Caroline Wozniacki, der måske kan vinde sin første Grand Slam titel nogensinde i badminton. Hun blev spurgt om, hvordan hun ville spille finalen? Hun svarede, at hun ville gøre det på samme måde, som hun havde gjort i "resten af turneringen. Altså i de allerede spillede kampe.

Nu ved vi godt, at når vi snakker, så bruger vi sproget, og selvfølgelig kan det være, at det er en fortalelse, når hun bliver afkrævet et hurtigt svar, men det kunne også være, at anvendelsesmåden af "resten" er ændret med tiden, ligesom betydningen af ordet "bjørnetjeneste", der i gamle dage betød, at den hjælp, man gav en person, var til ulempe, men som i dag opfattes som god hjælp.

Men betydningen i ordbogen er ikke til at tage fejl af:

 Den danske Ordbog: rest

God weekend