Hvorfor er dansk så svært at skrive? - 2 - Sammentrækninger

I det foregående indlæg skrev jeg om vokalers indflydelse på vores stavning. I dette indlæg vil jeg berøre det, som jeg kaldte at "klaske" ordene sammen. Bemærk, at når der er tale om udtale, altså lyd, så vil teksten være anbragt i [firkant paranteser].

At klaske ordene sammen - sammentrækninger

Et eksempel:

[vedohakaf?]

Hvis du så det udtalte på skrift, ville du sige, at der er 4 vokaler, altså et ord med 4 stavelser:

[ve-do-ha-kaf?]

Men i stedet er det en sammentrækning af 4 ord:

Vil du have kaffe?

Hvorfor sker det?

Det sker, fordi vi taler hurtigt, smider derfor bogstaver og stavelser væk, samt ændrer udtalen af bogstaver, og når du hører det i din opvækst, så lærer du, at det er den måde, vi snakker på. Så mundtligt giver det ikke problemer. Men når vi skal omsætte udtalen til skrift, så kommer problemerne, især hvis du er udlænding, der ikke har den lange baggrundserfaring for udtale som en dansker har.

Et andet eksempel kunne være [Jaasyida.] To x "a" betyder, at den udtales langt. Bemærk at "jeg" er blevet til [ja]! Når jeg lytter til personer, så er udtalen ofte [ja], men spørger jeg dem, benægter de, og holder fast ved "jeg". Men prøv at lytte selv!

Gennem folkeskolens undervisning i de små klasser lærer du, at komme rundt om problemet, men da jeg var barn, så måtte jeg slås med den ekstra dimension, for jeg havde lært sønderjysk dialekt. Jeg havde svært ved at forstå, at [kridtbar] var en trillebør, et ord som jeg ikke lærte at kende, før jeg kom i skole. Så dialekt kan altså også være en blokering, du skal komme rundt om.

Jeg arbejdede på et tidspunkt 3 år på en sprogskole i Aabenraa, og mange gange sagde kursisterne til mig, at det dansk de lærte hos mig, ikke var det samme, som de snakkede i butikkerne, for i Sønderjylland blive "jeg" til "a" eller "æ", og skal det blive helt langhåret, så kan der skrives en sætning kun ved hjælp af vokaler:

A æ u o æ ø i æ å.

God fornøjelse med oversættelsen! :-)