mandag den 23. april 2018

Hvorfor er dansk så svært at skrive? - 3 - Tryksvage endelser

Et andet af problemerne i dansk er, når man ikke kan høre forskel på endelser. Derved kommer man tit til at vælge forkert. Jeg ser fejlene mange gange i aviser, mødereferater, læserbreve, mm. Det er altså en hyppig fejl.

Prøv at udtale disse sætninger for dig selv, som du normalt ville gøre. Du skal lægge mærke til de fremhævede ord.

Eksempel 1:

Hun havde en vare i kurven.
Hun havde nogle varer i kurven.

Eksempel 2:

Hun kører en tur i sin bil.
Hun skal ud at køre en tur i sin bil.

I eksempel 1 er der tale om et navneord (Substantiv) i ental (vare) og flertal (varer).
I eksempel 2 er der tale om et udsagnsord (verbum) i nutid (kører) og i navnemåde (køre).

Det, der er fælles for dem, er endelserne "-re/-rer". Disse endelser kaldes tryksvage, fordi de udtales på en sådan måde, at der ikke kan høres forskel på dem.

Andre eksempler kunne være:

Navneord: hare/harer, båre/bårer, tåre/tårer.

Udsagnsord: røre/rører, høre/hører, reparere/reparerer.

Løsningsforslag:

Ved navneord: talord (en, to , tre) og mængdeord (mange, nogle) stillet foran kan afgøre, om det er ental eller flertal, men vi har også flertalsord, fx "døre", der også en der på "e", så hvis du ikke kender ordene alt for godt, vil det være en god idé at slå ordene op i en ordbog for at være sikker.

Ved udsagnsord er det noget lettere, idet nutid kan udskiftes med datid:

Hun kører en tur i sin bil.
Hun kørte en tur i sin bil.

Hvis man kan det, så skal der bruges nutid.

Hun skal ud at køre en tur i sin bil.
Hun skal ud at kørte en tur i sin bil.

Her kan det ikke lade sig gøre, så derfor navnemåde, der i øvrigt også udløses af "at".

Øvelse og lidt mere teori her.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar