lørdag den 21. maj 2016

Så er Kongevej.dk tilbage på plads - og forbliver forhåbentligt i fred.....?

Da jeg for 3 uger siden fik meddelelsen fra Google om, at Kongevej.dk var blevet hacket, tog jeg det i første omgang ikke så alvorligt, idet jeg tænkte, at en gang virusscan og sletning ville ordne problemet.
MEN DET GJORDE DET IKKE! DET BLEV VED!

Som jeg tidligere har skrevet indebar det, at jeg både måtte have hjælp fra TDC  og fra mit Webhotel. Dandomain.dk. Stor tak til begge for for hjælp og gode råd.

Jeg fik Dandomain til at slette Kongevej.dk. Jeg var i telefonisk kontakt med Damdomains medarbejder, mens det stod på, og det viste sig, at han godt kunne slette filer, men ikke mapper, fordi der faktisk lå skjulte filer i dem. Derfor måtte ham have formaet teknikere til at gøre det.

Da jeg følte på et tidspunkt, at det næsten var som om, at hackeren sad ved siden af mig, og slettede alt, hvad jeg lavede lige så hurtigt, som jeg forsøgte at ændre koder og genskabe, kontaktede jeg TDC, som hjalp mig med nye koder i routeren, men som i sidste nede udmyntede sig i, at jeg skulkle have nyt udstyr, da det nuværende ikke passede til det abbonnement, jeg havde, og fordi det gamle modem/router holdt op med at fungere.

Jeg renoverede en PC, jeg havde stående, købte ny Windows 10, og besluttede, at den udelukkende skulle bruges til Kongevej.dk i fremtiden. Det betød, at den ikke skulle delses på hjemmenetværket, og heller ikke have programmer eller filer, der skulle deles med andre enheder, som det ellers er tilfældet mange steder og også hos mig.

Det kom også til at betyde, at jeg ville have sikkerhedsniveauet højere op, end min hidtidige praksis havde været. Jeg har derfor købt Avast virus programmet med Firewall, Avast Safezone Browser og ikke mindst en VPN forbindelse, som skulle sikre, at jeg er skjult, når jeg arbejder på Internet.

Samtidig har jeg ændret alle koder til Router, PC, TDC Kundecenter, Webhotel kundecenter, FTP, mail, mm, så de er bedre i overensstemmelse med en tidssvarende praksis.

Der er tips at finde på dette link: PC-sikkerhed 


Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar